Store billeder

Hvor skal man rejse hen i efterårsferien?

Mange drømmer om at forlade efterårets ofte grå og regnfulde vejr og rejse sydpå til sol og varme. Men hvor skal turen helt nøjagtigt gå hen? Ja, det kommer helt an på, hvad du og familien gerne vil i jeres ferie.
Store billeder
Vil I dase på stranden, på safarieventyr, være aktive med vandsport, vandreture eller golf eller bare blive forkælet med god mad, spabehandlinger og drinks i solnedgangen? Elsker i All Inclusive rejser eller er I helst fri? Vil I gerne være, hvor der sker en masse eller vil I hellere have så meget privatliv som muligt?
 
Det er her, vi kommer ind i billedet. Fortæl os, hvad I ønsker i jeres ferie, og så skræddersyr vi rejsen, så den bliver præcis, som I drømmer om. Mangler du inspiration, så læs videre herunder.
 
Daseferie og oplevelser over og under vandet på Maldiverne
For mange er Maldiverne indbegrebet af paradis; Turkisblåt hav, svajende palmer og kridhvide sandstrande. Her får man strandferie, når det er allerbedst. Allerede når man ankommer til øerne og bliver taget imod med varme smil, trommerytmer og blomsterblade bliver man forført at stemningen, hjertevarmen og de uimodståeligt smukke omgivelser – og man mærker straks, at Maldiverne bare er noget helt særligt.
 
Hvis du er bange for, om du eller familien kommer til at kede jer, så bare rolig. I kan hygge jer med alverdens vandsportsaktiviteter, fisketure og sejlture. I kan dykke og snorkle i smukke koralrev, spille tennis og padel og meget mere. Se mere her.
 
Efterårsferie på Maldiverne til en særlig god pris
Er det på Maldiverne, at efterårsferien skal holdes, så kan du få plads ombord på en attraktiv flyafgang fra København via Doha til Maldiverne den 11. oktober med hjemkomst den 20. oktober – og endda til en rigtig god pris.
 
Flyafgangen kan du kombinere med præcis det hotel, du ønsker, på Maldiverne. Det kan for eksempel være Park Hyatt Maldives Hadahaa, som byder på 5-stjernet luksus, kridhvide koralsandstrande, fantastisk snorkling i husrevet og dykning i verdensklasse på en af verdens største og dybeste atoller i verden.
 
Det kan også være et af de mest populære hoteller på Maldiverne; Atmosphere Kanifushi, som er en oase af afslappet idyl og gennemført forkælelse – ikke mindst på grund af den eksklusive Blixen Tours VIP All Inclusive pakke, der byder på alt fra massagebehandlinger til fine dining.
 
Mauritius – en feriedestination for alle
Strandferien kan også foregå på en anden vidunderlig destination i Det Indiske Ocean; Mauritius. Denne smukke ø har dejlige strande, lunt hav, dybe skove og frodige bakker og bjerge – og på alle disse ”legepladser” er der et stort udvalg af aktiviteter, som du og familien kan kaste jer over. Så er drømmen en ferie med både strandafslapning og eventyr, så er Mauritius et godt valg – også hvis I er flere generationer, der rejser sammen. Læs mere om, hvad man kan lave på Mauritius her.
 
Afrika – et overflødighedshorn af muligheder
Drømmer du og familien i stedet om at komme på safarieventyr, så lad rejse gå til Afrika. Oplev Afrikas uberørte natur og se de smukke, vilde dyr på tæt hold i deres naturlige element – samtidig med at I bor i idylliske camps midt ude på savannen eller med udsigt til floden og dyrene, der kommer for at drikke. I kan også opleve ”røgen der buldrer” ved Victoria Falls, besøge en af verdens smukkeste byer, Cape Town, eller det berømte Vinland og meget meget mere. Bliv inspireret her.
 
Flere oplevelser i én ferie
Er det svært at beslutte om ferien skal fyldes med strand, sol og vand, safarieventyr eller måske storbyferie i Dubai? Det er heldigvis ikke nødvendigt at vælge noget fra. Vi kan skræddersy din rejse, så du får endnu flere oplevelser i én og samme ferie. Kombiner eksempelvis safarieventyret med nogle dejlige dage ved Det Indiske Ocean eller hvad med at starte ferien med at opleve Dubais imponerende bygninger, ekstravagante shoppingscentre og moderne caféer og restauranter og derefter rejse videre til skønne Mauritius, som på denne rejse.
 
 
Kontakt os på tlf. 7674 0070 eller via kontaktformularen, så vi sammen kan skræddersy den efterårsferie, du drømmer om.
Store billeder