DESTINATION
Kenya rejser & safari
Rejsetiden til Kenya er 11-16 timer afhængig af flyselskab og destination i Kenya
Safarirejser til Kenya er et sandt overflødighedshorn af store oplevelser. Kenya er det klassiske safariland hvor du kan opleve de store migrations i Masai-Mara og Lake Nakuru med de kæmpe flokke af flamingoer.
En Kenya safari byder på oplevelser og naturscenerier, som leder tankerne tilbage til Karen Blixens romantiske eventyr.
Kenya er et af de lande, som opfylder forestillingen om den klassiske safarirejse i Afrika. Det er her, I genkender den åbne gule savanne med de karakteristiske flade akacietræer. Det er også her, I oplever de enorme flokke af gnuer og zebraer på vandring, legesyge elefanter og elegante impalaer i konstant bevægelse. Kenya er landet, hvor man undres og begejstres over nationalparkernes forskelligheder. Én park er kendt for lyserøde flamingoer i tusindvis, en anden for sin betagende udsigt til Afrikas højeste bjerg. Men de har alle det til fælles, at de indeholder enorme mængder af dyr.
Rejser til Kenya er mere end bare vilde dyr
Kenya er også et safariland med en spændende historie og der hvor de stolte og farverige masai stammer hører hjemme. På en safari i Kenya kan du opleve de lokale stammer som lever på samme måde som de har gjort i mange generationer, samt ikke mindst deres livsglæde og stolthed. Efter jeres safari rejse i Kenya kan I vælge at fordøje de mange indtryk ved landets smukke kyst. Mombasakysten tilbyder hoteller i forskellige prisklasser, og fælles for dem alle er en perfekt beliggenhed ved det azurblå hav.
En Kenya safari efter jeres ønsker
Efter safarirejsen i Kenya kan I vælge at nyde solen og vandet ved Mombasakysten, hvor I også kan opleve kenyas byliv. For dem, der ønsker en mere intim og eksklusiv oplevelse end den ved Kenyas kyst, anbefaler vi den uspolerede paradisø Mnemba Island, men badeferien kan også gå til Zanzibar, Mauritius eller Seychellerne. Din Kenya safari kan også forlænges med nogle dages stop i Dubai, hvor en helt anden og moderne verden åbner sig for én.
Filtrer (6)
Rejser til Kenya
Fakta
Kenya
Fuld beskrivelse
Mindre beskrivelse
Om landet
På en safari rejse til Kenya vil du kunne genkende den åbne gule savanne med de karakteristiske flade akacietræer. Det er her du møder naturscenerier som man ellers kun ser på TV og som leder tankerne tilbage til Karen Blixens fortællinger.
De mange national parker i Kenya er meget forskellige, og kan give en bred palette af oplevelser i meget varieret natur.
En safari rejse til Kenya vil udover den enorme åbne savanne kunne byde på den klassiske mopani bush, dramatiske bjerge og store frodige floder. Naturen og vildtet i Kenya er et stort aktiv for landet, og de har forstået at forvalte deres naturskat på en måde, så den går hånd i hånd med de safari rejsende.
Kenya lægger kærligt men bestemt sin snabel om livet på dig. Du gribes af elefanter, giraffer og løver på hjemmebane og af snedækkede bjerge, glimtende gletschere, golde ørkener, tørre savanner, frugtbare søområder, tætte urskove og udslukte vulkaner.
Toppen af det majestætiske Mount Kenya knejser fem kilometer over endeløse græssletter og får dig til at føle dig meget lille; og så har vi endda ikke nævnt nomaderne, de farverige krigere og de lange hvide sandstrande ved det krystalklare Indiske Ocean.
Kenya giver dig en oplevelse for livet, uanset om du vælger at bo under teltdug eller på hoteller af international standard.
Flyrejse & rejsetid til Kenya
Der går ikke fly direkte til Kenya fra Danmark, men du kan flyve til hovedstaden Nairobi via blandt andet Amsterdam, Frankfurt og Paris på godt otte timer. Fra Nairobi er der direkte fly til en række afrikanske lande.
Hvor lang tid tager det at flyve til Kenya?
Flyrejsen til Kenya er typisk med en samlet rejsetid på ca. 11-16 timer afhængig af ruten. De flyselskaber vi fx benytter, er:
- Emirates (via Dubai — flyrejse på 6 + 5 timer)
- Qatar Airways (via Doha — flyrejse på 6 + 6 timer)
- Air France (via Paris — flyrejse på 2 + 8 timer)
- KLM (via Amsterdam — flyrejse på 1,5 + 8 timer)
- Kenya Airways (via Paris — flyrejse på 2 + 8 timer)
- Lufthansa (via Frankfurt — flyrejse på 1,5 + 8 timer)
- Turkish Airlines (via Istanbul — flyrejse på 3,5 + 7 timer)
Transport videre i Kenya
Det er også let at komme rundt i Kenya med fly, og det er ofte billigere over de lange afstande. Der er mange daglige afgange mellem Nairobi - Mombasa og Nairobi - Zanzibar, og man finder let en flyrute til landets andre knudepunkter.
Du kan også tage Madaraka Express med Kenya Railways’ berømte jernbane fra Mombasa til Nairobi og videre til Victoriasøen.
Desuden er der private landingsbaner ved mange safari lodges, nationalparkerne og andre turiststeder. Vær forberedt på, at turene ofte foregår i små propelfly, og at landingsbanerne som regel ikke er asfalterede.
Områder & parker
Samburu Game Reserve
Godt 325 km fra Nairobi, i det tørre nordlige Kenya, ligger det 165 km² store Samburu-reservat. Reservatet ligger på en lavaslette med stejle slugter og bløde bakker. Den centrale nerve i reservatet er Ewaso Ngiro-floden, der snor sig igennem landskabet. På begge sider af floden er der et galleri af grønt bestående af bl.a. paraplyakacier og doumpalmer, der tiltrækker en sværm af fugleliv.
I dette område findes også nogle af Kenyas mere sjældne dyrearter, såsom girafgazellen,
Grevy’s zebra, netgiraffen, oryxantilopen og somalistrudsen.
Buffalo Springs Game Reserve Buffalo Springs falder sammen med Samburu i syd og er mere eller mindre en forlængelse af
parken med de samme omgivelser. Som navnet antyder, er den største vandåre dog udspringet fra en kilde, der tiltrækker vildt fra nær og fjern. Reservatets grænse mod nord er Ewaso Ngiro-floden. Flere farverige lokale stammer bor i området, og der er mulighed for at aflægge dem et besøg.
Samburustammerne er nært beslægtede med Masaierne.
Shaba Game Reserve
Shaba Game Reserve Med sit uspolerede vildnis i halvørkenen ligger Shaba Game Reserve som en del af Samburu og Buffalo Springs Nationalreservatet, kun adskilt fra hinanden af Kenya- Etiopien motorvejen, en støvet og hullet grusvej.
Reservatet dækker et areal på omkring 239 km² og bliver ikke besøgt af så mange turister som de fleste andre parker i Kenya, til trods for den spektakulære og enestående natur. Omgivelserne er smukke og udgøres af dramatiske bjerge og Ewaso Ngiro-floden. er rigt på et storslået fugleliv samt andet vildt. Et meget anderledes stykke.
Masai Mara Game Reserve Masai Mara ligger godt seks-syv timers kørsel (270 km) sydvest for Nairobi. Reservatet er på 1.510 km² og ligger i 1.500-2.000 meters højde, hvilket betyder, at klimaet generelt er meget behageligt. Reservatet er mod syd forbundet med Serengetisletten i Tanzania og er Kenyas mest kendte. Fra omkring juli til oktober måned kan man opleve verdens største vidunder inden for dyreverdenen, ”The Migration”, hvor op mod to millioner hovdyr vandrer fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara i Kenya.
Masai Mara består af fantastiske naturscenerier, kuperede sletter, bakker og mindre skovområder, godt forsynet med vand fra Marafloden, som løber igennem parken fra nord til syd. Her er en rigdom af vilde dyr og ikke mindst af de store katte – løver, geparder og leoparder. I Marafloden er der masser af krokodiller og bassiner med flodheste, men området byder også på et betagende fugleliv samt det spændende Masai-folk, der også kan besøges.
Amboseli Nationalpark
På grænsen til Tanzania ved foden af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro ligger Amboseli Nationalpark. Spørger man de lokale kenyanere, er Amboseli Nationalpark deres foretrukne, og det er ikke uden grund. Parken er 392 km² og ligger godt fire timers kørsel fra Nairobi. Området er åben savanne og akaciekrat, og dyrene står som silhuetter foran det majestætiske bjerg. Omtrent midt i parken er der flere sumpområder, og det er her, den største koncentration af vilde dyr opleves.
Amboseli er specielt kendt for store flokke af elefanter og et utrolig rigt fugleliv, men der er også meget andet vildt, såsom bøfler, løver, geparder, zebraer, gnuer, gazeller og giraffer.
Tsavo Nationalpark
Kenyas ældste og største nationalpark dækker et areal på mere end 20.000 km², hvilket gør den cirka halvt så stor som Danmark. Parken ligger omtrent midt imellem Mombasa og Nairobi. Tsavo er delt op af Mombasa- Nairobi landevejen i en østlig og en vestlig del.
Den østlige del byder på fladt landskab med typisk savanne, mens den vestlige del er mere bakket. I den vestlige del ligger desuden Mzima Springs, en underjordisk kilde, hvor 10-20 millioner liter vand dagligt bobler frem og danner en naturlig jacuzzi for flodheste og krokodiller. I området findes ligeledes et reservat for det truede sorte næsehorn.
Tsavo er kendt for en stor vildtbestand, den største bestand af elefanter i Kenya samt et enestående fugleliv.
Rift Valley
Rift Valley – Den Afrikanske Gravsænkning, verdens længste kløft, løber over mere end 6.000 km fra Mellemøsten til Mozambique. I Kenya finder man i Rift Valley en perlerække af ferskvands- og sodasøer. Søerne tiltrækker et væld af fugle, hvor Lake Naivasha, Lake Elementaita og Lake Nakuru, beliggende godt 2-2½ times kørsel fra Nairobi, er de mest besøgte på safarirejsen.
Området er et paradis for fugleinteresserede, fordi søerne tiltrækker et enormt antal fugle – både fastboende og trækfugle. Lake Nakuru er en lavvandet sodasø. Søen ligger i Lake Nakuru Nationalpark omkranset af græssavanne, gulbarkede akacietræer og skov. Søen er verdenskendt for at huse tusindvis af flamingoer, hvilket er et fantastisk syn.
Ud over det imponerende fugleliv i parken er her bøfler, leoparder, giraffer og ikke mindst gode chancer for at se næsehorn. Lake Elementaita, der ligger godt en halv times kørsel fra Lake Nakuru, er også en sodasø, med ideelle leveforhold for flamingoer og andre fugle. Her er mulighed for vandre- og rideture. Lake Naivasha er en af ferskvandssøerne i Rift Valley.
Stedet er et af de bedste områder at se fugle, der bl.a. kan opleves på en vandretur eller på en sejltur. Søen huser også flodheste, og her er mulighed for at fiske. I søens østlige ende ligger Cresent Island, der er et privatreservat. Det er populært at sejle til øen for at vandre en tur med gode muligheder for at møde antiloper, giraffer og zebraer.
Mount Kenya Nationalpark
Omkring 180 km nord for Nairobi i det centrale højland ligger Mount Kenya, der med sine 5.199 meter er Kenyas højeste og Afrikas næsthøjeste bjerg. Med de snedækkede tinder er det en stor kontrast til de omkringliggende tørre græssletter. Fra en højde af 2.200 meter og op er bjerget udlagt til en nationalpark på i alt godt 715 km².
Den første del af bjerget er urskov, som højere oppe afløses af bambusskov, og øverst er det alpin lynghede. I urskoven er der en stor vildtrigdom af bl.a. elefanter, bøfler og antiloper, og i området ligger et af de kendte trætophoteller med udsigt til et vandhul, der døgnet rundt tiltrækker skovens dyr.
Ud over safarioplevelserne fra trætophotellet byder området på forskellige vandreture.
Aberdare
Aberdare er en smuk bjergkæde i Kenyas centrale højland. Størstedelen af området ligger i en højde på omkring 3.000 meter. I hjertet af disse bjerge ligger Aberdare Nationalpark med meget tæt skovvækst, vandløb og vandfald. Pga. den tætte skovvækst er det svært at se dyrene på en safarikørsel, men som ved Mount Kenya er det muligt at bo på et trætophotel, beliggende ved et vandhul, hvor dyrene kommer for at drikke.
Blandt dyrene i Aberdare er elefanter, bøfler, næsehorn og Colobusaber.
Mombasakysten
De kilometerlange kridhvide strande med eksotiske kokospalmer og det krystalklare Indiske Ocean er fortræffeligt at kombinere med en safari. På kysten findes alt fra det simple strandhotel til det luksuriøse med spændende restauranter og de traditionelle ”Dhow” sejlskibe.
Lamu
Lamu er en lille, eksotisk ø, der ligger ud for Kenyas Nord-østkyst. Der er ingen biler på øen, og det er et sted, hvor tingene tager den tid, ting nu engang tager. Lamu by er den ældste by i Kenya, der stadig er beboet, og husene er rustikke og stråtækte. Her er både lodges og kilometervis af hvide sandstrande. Et perfekt sted at koble fra, helt og aldeles.
Fakta
Areal
582.646 kvadratkilometer.
Befolkning
30 millioner indbyggere. Heraf cirka 2.1 millioner i hovedstaden Nairobi.
Drikkepenge
I Kenya er drikkepenge meget udbredt. Selvom service typisk er inkluderet, forventes det at man lægger ca. 10% oven i beløbet.
På safarirejsen giver man drikkepenge til den lokale chauffør/guide, dog normalt først når safarirejsen slutter. Det er naturligvis frit for hvor meget man betaler, men har man været tilfreds med servicen, er beløbet normalt imellem USD 5-15 per person per dag.
Bemærk: Visse safarioperatører anbefaler USD 20 per dag til chauffør/guide, men vi vil gerne understrege at beløbet er helt og aldeles op til én selv.
Rejser man en gruppe sammen kan man evt. give den danske guide pengene, så han/hun kan fordele dem. Kuffertbærere på hoteller giver man typisk 50-100 Schilling eller 1 USD per taske.
På restauranter runder man op med ca. 10 %. Til taxichauffører betaler man ca. 5-10 %.
Sørg altid for at have mindre sedler 50-100 KSh ved hånden til drikkepenge.
Man bliver på rejsen i Kenya ofte spurgt af lokalbefolkningen, om man har en T-shirt, sko eller en kuglepen man kan undvære eller evt. bytte med en lille souvenir. Har man en ekstra kuglepen, blok, tøj eller sko man ikke længere bruger, bliver de fleste kenyanere utroligt glade for at overtage dette. Kvaliteten på vores tøj og sko er som regel væsentlig bedre, end de varer man
kan købe i Kenya.
Internet
Internet og WiFi findes på de fleste hoteller, specielt i Nairobi og på Mombasakysten. I de større byer er der også internet, og i national parkerne er der også ofte internetforbindelse på hoteller/lodges, dog er hastigheden meget langsom og adgangen kan være dyr.
Sprog
De officielle sprog i Kenya er swahili og engelsk, men der er tales også mange lokale sprog og dialekter hvoraf nogle af de mest udbredte er kikuyu, masai og samburu. De fleste kenyanere der arbejder i turistområderne forstår og taler engelsk og man oplever som regel ikke de store vanskeligheder med at gøre sig forståelig.
Religion
Alverdens trosretninger trives side om side i Kenya. 40 procent er protestanter, 30 procent er muslimer, og 22 procent er katolikker.
Valuta
Den officielle møntsort i Kenya er Kenya Schilling. Forkortelsen af Kenya Schilling er enten KSh eller man bruger /= efter beløbet eks. 500/=. Der findes følgende sedler: 50, 100, 200, 500 og 1000 shilling. Af mønter findes 5, 10, og 20 cent (der går 100 cent til 1 schilling). Det er en god ide altid at have 50 og 100 shillings med sig til eks. drikkepenge.
Rejsende til Kenya kan veksle fra fremmed valuta til Schilling i banker, bureau de change og autoriserede hoteller. Det er lettest at veksle USD eller Euro. Også mange forretninger og hoteller accepterer USD som betaling. Det er nemt at veksle kontanter i Nairobi eller Mombasa lufthavn og kursen er rimelig. Der er i Kenya ingen begrænsning for hvor meget fremmed valuta, der må indføres. Medbringes USD sedler må disse ikke være ældre end fra 2003. Det er ulovligt at veksle ”sort” i Kenya.
Vaccinationer
Der kræves ingen vaccinationer for at komme ind i Kenya. Men vi råder dig til at tale med din egen læge om en forebyggende malariakur en uge før afrejsen samt en vaccination mod stivkrampe.
Visum
Indrejsekrav til Kenya for danske statsborgere
Per 4. januar 2024 skal der for danske statsborgere, ikke længere ansøges om visum ved rejse til Kenya. Det kræves i stedet at der skal udfyldes en Electronic Travel Authorisation (eTA) for både børn og voksne.
eTA skal søges inden afrejse fra Danmark, tidligst 3 måneder før afrejse og koster cirka USD 34,- per person.
Godkendelse tager min. 3 arbejdsdage du vil modtage en mail når ansøgningen er godkendt.
Link til ansøgning om eTA: http://www.etakenya.go.ke
Status på ansøgningen, kan tjekkes på ovenstående link ved at klikke på "Check your apllication", eTA reference nummer skal indtastes.
Har du ikke dansk statsborgerskab skal du være opmærksom på, at der kan være andre forhold der gør sig gældende. Det er i dette tilfælde dit eget ansvar.
Safari og golf
Safari
Begrebet ”safari” blev født i Kenya, og det er ikke tilfældigt. Landets varierede dyreliv og landskaber byder på fantastiske oplevelser, og siden de første storvildtsjægere har Kenya haft turisme uafbrudt. Derfor finder du både transportmidler og indkvartering efter din smag.
Jagt er forbudt i Kenya af hensyn til det skrøbelige dyreliv, så du bør i stedet bevæbne dig med et kamera, et åbent sind og et vækkeur.
Der er nemlig meget at se, og vi tager oftest af sted fra tidligt om morgenen til sidst på eftermiddagen, hvor dyrene er mest aktive.
Guiden er god til at spotte vildtet og fortælle om det, så du får en masse viden på en underholdende måde.
Golf
Golf er den hurtigst voksende sport i Danmark, og Kenya er lidt af et golf-paradis. Kenya er en tidligere britisk koloni, og kolonimagten har anlagt masser af golfbaner med det grønne, grønne græs.
Citat"Vi så fantastiske kulturskatte og brølende løver på tæt hold. Men min datter var mest fascineret af, at giraffen kunne slikke sig selv i øret..."Familien Pedersen
Kenya
Håndplukkede camps, lodges & hoteller
Angama Mara
I den vestlige del af Masai Mara National Reserve, 300 meter oppe på kanten af Siria-Oloololo Escarpment med en storslået udsigt over Mara Triangle, der er en del af Masai Mara, ligger Angama Mara – en eksklusiv og moderne safarilodge, der på alle måder får det bedste ud af sin unikke beliggenhed. Uanset om du er til safariture på savannen eller til ”gyngestolssafari” på din terrasse, er Angama Mara noget helt særligt.
På opdagelse i det berømte Masai Mara
Masai Mara er et af de mest kendte safariområder i Afrika – ikke mindst på grund af den årlige migration, hvor millioner af dyr vandrer fra Serengeti i Tanzania mod nye græsgange i Kenya. Den store gnuvandring ankommer til Masai Mara omkring juli og begynder igen sin vandring mod Tanzania omkring midten af oktober. Det er fantastisk at være vidne til, men det der også gør Masai Mara til noget særligt er, at her er dyrerigt hele året rundt.
Det samme gælder for Angama Mara. Året rundt er udsigten fra lodgen spektakulær og safariturene en dyrerig oplevelse - og under migrationen er du tilskuer på første række til dette fantastiske skue. Et af de store steder, hvor dyrene krydser Mara floden, ligger ca. 45 minutter i bil fra lodgen, hvilket betyder, at du har nem og hurtig adgang til oplevelsen – oplevelsen er dog altid på naturens præmisser.
På rov i køkkenhaven og morgenkaffe med udsigt til luftballoner
Morgenerne i din eksklusive teltsuite, hvor du ligger i sengen og kan se og høre, hvordan savannen langsomt vågner, er en fantastisk måde at starte dagen – og når du så samtidig kan nyde en kop friskbrygget morgenkaffe og udsigten til farverige luftballoner, der roligt stiger op mod himlen sammen med solen, så er det bare magisk.
Senere kan du gå en tur i shambaen – køkkenhaven – og smage på friskplukket frugt og urter og plukke ingredienserne til dit næste måltid eller du kan få serveret din frokost i skyggen, omgivet af shambaens grønne og velduftende planter.
Se fuld beskrivelse
Se mindre beskrivelse
I lodgens bibliotek og Map Room kan du læse bøger om Afrika og studere forskellige kort over området, hvor nogle er dateret helt tilbage til 1608. Du kan blive – endnu – bedre til at tage billeder af de vilde dyr efter et besøg i Photographic Studio, hvor du kan lære nye fototips og -tricks, og i Beading Studio kan du lære at lave armbånd af Masaikvinder.
Når solen går ned og farver omgivelserne orangerøde, kan du følge lyden af masaikrigernes rytmiske chanten til ”Sundowner boma’en”, hvor der venter dig en Gin & Tonic, lækre småretter og en spændende opvisning.
Derfor er Angama Mara noget særligt
Angama Mara er en meget eksklusiv lodge, hvor alt er gennemført - selv beliggenheden og udsigten er spektakulær. Vi har ikke oplevet mange andre steder, hvor man har en så storslået udsigt over savannen. Derudover er der mange muligheder for spændende aktiviteter både i lodgen og i området.
Angama Mara
Kenya
&beyond Bateleur Camp Masai Mara
&beyond Bateleur Camp Masai Mara er smukt beliggende for foden af Oloololo plateauet, som blev udødeliggjort i filmen ”Out of Africa”s berømte sidste scene, hvor et løvepar skuer ud over den vidtstrakte savanne. Campen har panoramaudsigt over Masai Mara og ligger midt i det område af Mara, hvor den millionstore årlige migration af gnuer og zebraer passerer igennem.
&beyond Bateleur Camp Masai Mara
Kenya
Sanctuary Olonana
Sanctuary Olonana ligger ved Mara-flodens bred – så når migrationen med hundredtusindvis af gnuer og zebraer foregår fra juli til september, bor du næsten midt i det dramatiske natursceneri.
Lodgen er et godt udgangspunkt for fantastiske safarioplevelser, og selv når du nyder måltider og ”sundowners” på lodgens store udendørs terrasse med udsigt til Mara-floden, kan du ikke undgå at opleve gryntende flodheste , krokodiller eller andet vildt komme for at drikke.
Børn
Børn i alderen 2-11 er forpligtet til at dele værelse med voksne.
Sanctuary Olonana
Kenya
Governor’s IL Moran Camp
Hvis du drømmer om safari i en lille, luksuriøs camp og ønsker mange safariaktiviteter, er Governor’s IL Moran Camp det rigtige valg. Campen er opført langs Mara floden, hvor de blot ti luksustelte i
traditionel safaristil ligger skjult under ældgamle træer i et skovområde. Der er ingen elektricitet i teltene, som udelukkende oplyses af gas- og parafinlamper, som skaber en gennemført, autentisk safaristemning.
Governor’s IL Moran Camp
Kenya
+
Hemingways Nairobi
Hemingways Nairobi bliver igen og igen belønnet med eftertragtede priser og kåret til et af de bedste hoteller i Nairobi, Kenya og Afrika. Hotellet brillerer da også både med sin beliggenhed, sine fantastiske omgivelser, sin gode service og – ikke mindst – den smukke udsigt til ”The Green Hills of Africa” som Hemingway så billedigt har beskrevet i sin roman.
Hemingways Nairobi
Kenya
Karen Blixen Camp
Ved bredden af den snoede Mara flod ligger en camp, hvor de vilde dyr uforstyrret lever deres liv i den storslåede natur, som omgiver hele denne tidløse del af det afrikanske kontinent.
I Karen Blixen Camp mødes den stemningsfyldte aura af klassisk safari fra starten af det 20. århundrede med autentisk og afslappet stemning. De sandfarvede kanvastelte og de mørke blankpudsede trægulve understreger kolonistilen, og campen er mødet med den rene og uforfalskede afrikanske natur.
Maraflodens vand er en livsnerve for områdets utallige mangfoldighed af dyr, der bevæger sig frit i området omkring campen, men inde i dit telt, under dynen i din seng, kan du lade roen sænke sig over dig til lyden af flodheste i vandet, hyænernes latter og måske endda lyden af et løvebrøl i den afrikanske nats stjernespækkede himmel.
Karen Blixen Camp
Kenya
Mara Plains Camp
Allerede når du ankommer til denne camp mærker du, at det her er noget særligt. For at komme op til campen skal du gå gennem tæt skov, over en flod via en træbro, op ad en lille bakke og nogle store trapper – og for enden af alt dette åbenbarer der sig en fantastisk udsigt til endeløs savanne, så langt øjet rækker. Her ligger Mara Plains Camp, som danner rammen om en safariferie, du aldrig vil glemme.
Mara Plains Camp
Kenya
Kinondo Kwetu
Her går alt op i en højere enhed, beliggenhed, fantastiske værelser, overdådig mad og top-service. De svenske ejere har kælet for detaljerne og her er meget stor fleksibilitet omkring måltider og aktiviteter. Man kan altid finde et privat sted på Kinondo Kwetu og ønsker man f.eks. 3 retters frokost menuen serveret her eller på stranden går det fint. Det hyggelige resort har maksimalt 38 gæster hvilket gør at stedet er roligt og stiligt. Men her er også sjovt og der er mulighed for en lang række aktiviteter som yoga, tennis, sauna, kano/kajak, snorkling-udstyr, et PADI prøvedyk og udflugt til landsby.
Der er også mulighed for at tage et helt dykkercertifikat (PADI) da man har en ”Dive-master” på stedet, yderligere er sejlture, kite-surfing, vandski, fiskeri og udflugter til nærliggende dyreparker populært.
Kinondo Kwetu
Kenya
+
Karen Blixen Coffee Gardens & Cottages
I en smuk og rolig have, hvor store træer skaber områder, der skifter mellem skyggefuldt og solrigt, følger man stierne rundt i det frodige, men velholdte græs. Over alt er der planter og blomster, der skaber en stemning af kontrolleret vild natur. Stedet er Karen Blixen Coffee Gardens & Cottages.
En aura af Karen Blixen
I bydelen Karen, der efter sigende er opkaldt efter Karen Blixen, ligger denne lille hyggelige samling hytter, hvorfra man er tæt på safari og lokale udflugter, samtidig med, at man har en pool, hyggeligt loungeområde, god mad og drinks for hånden.
Karen Coffee Gardens & Cottages ligger i det område, der for over 100 år siden var en del af Karen Blixens kendte afrikanske farm. Receptionsbygningen Swedo-house stammer endda fra den tid og står næsten som dengang, da den i længere perioder var bolig for Karen Blixens bror Thomas. Inden da har den også været jagthytte og administrationsbygning.
Derfor kan vi lide Karen Blixen Coffee Garden & Cottages
Karen Coffee Garden & Cottages er en afslappet og behagelig måde at starte eller afslutte en safari. Du er tæt på den Internationale lufthavn Jomo Kenyatta, men også den mindre Wilson Airport, hvorfra man flyver på safari. Lokale udflugter til spændende steder i området er lettilgængeligt. Der er en afslappet stemning, der får en ned på jorden, og den smukke have er et klart plus.
Karen Blixen Coffee Gardens & Cottages
Kenya
Loldia House
Great Rift Valley i Kenya er meget mere end en almindelige lille dal. Den strækker sig over næsten 7.000 km fra Libanon, gennem blandt andet Kenya, til Mozambique. Strækningen gennem Kenya er kendt for at have en lang række af søer med et helt unikt fugleliv. En af disse søer er Naivasha søen og på bredden af den ligger en hyggelig, gammel farm med en charmerende lodge. Velkommen til Loldia House.
På opdagelse i Great Rift Valley og afslapning i lodgen
Loldia House er et ideelt sted at nyde den landlige idyl og – ikke mindst – at tage på spændende udflugter. Du kan slappe af ved poolen, nyde en massagebehandling, spise frokost under det gamle figentræ – og så kan du tage på heldagsture med en pakket picnickurv.
Når man bor ved den berømte Naivasha sø bør man absolut sejle en tur og opleve områdets smukke landskab fra vandet og de mange fugle, der lever her, som den smukke, afrikanske flodørn, pelikaner og flamingoer. Det er en ferskvandssø, så her lever ikke krokodiller, men til gengæld mange flodheste, der går på land og græsser, når mørket falder på.
Du kan også sejle til halvøen Crescent Island, hvor du sammen med en lokalguide kan gå en tur blandt vandbukke, gnuer, zebraer og giraffer.
Kan du lide at vandre, så er en guidet tur op ad den nærliggende udslukte vulkan, Mount Longonot, en oplevelse. Når du når toppen, har du en fantastisk udsigt over søen, men også ned i vulkanen til den frodige skov på kraterbunden.
Et besøg ved Hells Gate Nationalpark byder på et betagende landskab af dybe kløfter, mangefarvede klipper, små vandfald og varme, boblende kilder. Her ses også dyr som antiloper og zebraer, men ingen rovdyr, så du kan roligt tage på cykel- eller vandretur. Du kan også bestige det 25 meter høje Fischer Tower og nyde en fantastisk udsigt fra toppen eller tage på opdagelse i dybe grotter langs Buffalo Circuit.
Oplev næsehorn i en af Kenyas mindste nationalparker og mød traditionelle skovfolk
Ønskes safari ligger Lake Nakuru Nationalpark nær ved. Selvom parken er en af Kenyas mindste, er den hjemsted for et varieret dyreliv – ikke mindst det truede næsehorn, som der er gode chancer for at se. En anden stor oplevelse er at tage på opdagelse i Eburu Forest, der ligger ved foden af Mount Eburu. I denne frodige og grønne skov bor Ogiek folket, som er nogle af Afrikas sidste skovboere.
Derfor er Loldia House noget særligt
Loldia House ligger i et område, hvor der er rigtig gode muligheder for masser af aktiviteter og oplevelser. Samtidig er lodgen hyggelig, atmosfæren er afslappet og udsigten er formidabel. Et ophold på Loldia House er optimal at kombinere med safari, da der er daglige flyafgange fra Naivasha til fx verdensberømte Masai Mara.
Loldia House
Kenya
Angama Amboseli
I 2023 kunne Angama-kæden tilføje endnu en ekstraordinær camp til deres samling; Angama Amboseli. Campen ligger i det private 2.300 hektar store Kimana Sanctuary, tæt på Amboseli Nationalpark, med en spektakulær udsigt til Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro. Udover dyrerige safariture, unikke omgivelser og en udsigt, der er svær at hamle op med, kan du også se frem til at dele camp med elefanter. Allerede når du ankommer til Angama Amboseli, kan du være heldig at se de flokke af elefanter, som holder til i området. Elefanterne er så hjemmevante her, at der endda er opstillet et drikketrug til dem ved campens pool.
Safari med Kilimanjaro i baggrunden og ristede skumfiduser i campen
Området omkring campen er også hjemsted for antiloper, giraffer, zebraer, gnuer og hundredvis af vortesvin og med disse også rovdyr – og massevis af fuglearter. Angama Amboseli har eksklusive rettigheder og ubegrænset safari i området, så du kan glæde dig til spændende safariture i et dyrerigt og naturskønt område med Mount Kilimanjaro, som et smukt baggrundsbillede.
Du kan også tage på safari i Amboseli Nationalpark, der ligger ca. 45 minutters kørsel fra campen. Spørger man de lokale kenyanere, er Amboseli Nationalpark deres foretrukne, og det er ikke uden grund. Naturen i parken er åben savanne og akaciekrat, hvor dyrene står som silhuetter foran Mount Kilimanjaro og midt i parken er der flere sumpområder, hvor den største koncentration af vilde dyr opleves.
Når du vender tilbage til campen efter en spændende safaridag, kan du besøge The Studio, hvor du finder en safaributik, games room for hele familien, et galleri og et fotostudio, hvor du kan leje kameraer og redigere dine billeder. Du kan også slappe af i fællesområdet med en god middag, dyppe dig i poolen eller hygge omkring bålet med en drink og ristede skumfiduser.
Derfor er Angama Amboseli noget særligt
Campen ligger utroligt godt med en flot udsigt og med safarioplevelserne lige uden for døren – og de regelmæssige besøg af elefanter sætter lige prikken over i’et på det hele.
Angama Amboseli
Kenya
House in the Wild
For år tilbage forelskede familien Wood sig i området; Enonkishu, der ligger i Kenyas dyrerige Mara-område. Her, i det private Enonkishu Conservancy, ville de skabe et fristed for dyreliv og mennesker og bygge en eksklusiv, men afslappet camp der drives i pagt med naturen og det lokale stammefolk; masaierne.
De ville være selvforsynende med alt fra mad til energi – og det, de ikke kunne dyrke selv, skulle erhverves fra lokalområdet. Den ambitiøse drøm lykkedes og familien har skabt et eventyrligt sted, hvor gæster forkæles med afslappet luksus, privatliv og uforglemmelige oplevelser.
Velkommen til House in the Wild.
Suiter, hytter eller villaer ”in the wild”
I House in the Wild kan du bo i en af de 6 smukke suiter i The Main Lodge, som alle har 1 eller 2 værelser og her har du nem adgang til fællesområdet, hvor der er et skønt spiseområde med en smuk swahili-bar og pool. Du kan også bo i en af de 6 hytter, som ligger fordelt rundt i landskabet eller i en af de 3 eksklusive private villaer, hvor der er plads til den store familie eller gruppe, som ønsker et fuldkomment privat safarihjem.
Stilen er rustik og stilfuld med håndlavede møbler, hyggelige opholdsrum, badeværelser med naturlig belysning, udendørs bruser og rummelige badekar, store behagelige senge med bløde puder og dyner og verandaer med udsigt til sletten eller Marafloden. Alt er købt lokalt i Kenya eller håndlavet af stedets dygtige håndværkere.
Derfor kan vi lide House in the Wild
Det betyder alt for os, at vores gæster får opfyldt deres rejsedrømme og hvis man så samtidig kan støtte dyrelivet, naturen og lokalbefolkningen, så er det jo fantastisk. I House in the Wild er der virkelig alle muligheder for at få rejsedrømmene opfyldt. Her er så mange spændende aktiviteter at give sig til – udover safari – og folkene bag gør hver dag deres ypperste for, at det bliver oplevelser som både børn og voksne vil huske for evigt.
Hos Blixen Tours elsker vi, når uforglemmelige oplevelser og respekten for naturen kan gå op i en højere enhed.
House in the Wild
Kenya
+
Elsa's Kopje
Elsa's Kopje har beliggenhed i Meru National Park, der ligger langt fra de klassiske safariruter, men har Big5, sjældne arter samt storslåede og afvekslende landskaber, rummer den største artsvariation af dyr i Østafrika. Det var her George og Joy Adamson levede med løven Elsa og skrev en berømt bog om livet her. Det kom der senere den prisvindende film ”Born Free” ud af.
Campen Elsa's Kopje ligger lige over det sted hvor George Adamson havde sin lejr og blender helt i med de store runde klipper der omgiver de 9 stilfulde huse og som alle har en vidunderlig udsigt over landskabet.
Elsa's Kopje
Kenya
Olarro Lodge
Olarro er smukt beliggende på højderyg med panoramaudsigt over safariområdet Loita Hills, som ligger i yderkanten af Masai Mara. Designeren Anthony Russell, som står bag nyskabende design af flere kenyanske lodges, er også ”mesteren” bag Olarro. Indretningen er minimalistisk og holdt i lyse farver.
Fra marts til maj samles gnuer og zebraer i så store mængder i området, at det kaldes Loita-migrationen.
Når den store migration i slutningen af november trækker fra Masai Mara mod Tanzania, forbliver en stor del tilbage på Loitas åbne savanne. De store flokke tiltrækker rovdyr som løver, geparder og leoparder, så du kan være heldig at opleve en naturlig jagtsituation.
En helt unik og eksklusiv naturoplevelse er at se den årlige vildtmigration i Masai Mara fra luften. Olarro Lodge arrangerer disse eksklusive tilkøbsudflugter med helikopter eller privatfly.
Olarro Lodge
Kenya
Msambweni Beach House & Private Villas
I den lokale dialekt betyder Msambweni ”Sabelantilopens Land”, og både omgivelserne samt servicen på dette yderst charmerende, lille familieejede hotel, lever op til sabelantilopens skønhed. Msambweni har blot seks værelser og to villaer, så du føler dig mest af alt som gæst i et privat hjem med endeløs afrikansk gæstfrihed!
Msambweni Beach House & Private Villas
Kenya
Loisaba Star Beds
Forestil dig at falde i søvn under den afrikanske stjernehimmel mens du lytter til ekko af brøl og lyde fra vilde dyr omkring dig... Dette er præcis, hvad du får ved Loisaba Star Beds.
Loisaba Star Beds er et eventyr i sig selv – Her sover du i en håndlavet himmelseng på hjul som hver aften rulles ud på en træplatform, hvor du sover natten over under den endeløse stjernehimmel.
Værelserne ligger alle fordelt ud på en bjergskråning, og næste morgen vågner du op til den mest fantastiske udsigt til Kiboko vandhuldet i det fjerne hvor flere dyr kommer for at drikke, samt er hjemsted for en lille flodhestefamilie.
Liosaba er et privatejet reservat på ca. 56.000 hektar og er berømt for sin store bestand af elefanter, de store kattedyr samt Den vilde hund, som ellers efterhånden er et meget sjældent syn i Afrika.
Mange vælger at kombinere Loisaba Stabed med Loisaba Tented Camp.
Loisaba Star Beds
Kenya
Karen Gables
I samme øjeblik du træder ind ad døren til dette karakteristiske Cape-Dutch-stil indrettede hotel, bliver du mødt af en varm og hjemmelig atmosfære. Her er kælet for detaljerne og stilen er gennemført helt ned til den mindste detalje. Stilen går igen i den hyggelige og niveau inddelte have, og her kan du let kan finde en hyggelig krog, hvor du i ro og mag kan slappe af med en god bog, nyde din frokost ved den lille bæk der løber gennem haven eller tage en afkølende dukkert i hotellets dejlige pool.
Karen Gables er en fremragende base, hvorfra du kan udforske mange af Nairobis hovedattraktioner, såsom Karen Blixen Museum, Oloolua Nature Trail, The AFEW Giraffe Centre, et besøg til The David Sheldrick Wildlife Trust (elefantbørnehjem) og Nairobi National Park
Karen Gables
Kenya
Loisaba Tented Camp
Loisaba Tented Camp er skabt til eventyr, du har fuld frihed til at vælge hvordan du udnytter tiden bedst, den eneste barriere er din egen fantasi.
Med den mest betagende udsigt til Mount Kenya ligger Loisaba Tented Camp højt oppe på kanten af en lille bjergskråning. Alle teltene samt hovedbygningen har en uhindret panoramaudsigt over sletten og til det lille vandhul nedenfor bakken, hvor man fra den vidstrakte udsigt fra sin veranda, i ro og mag kan nyde alle dyrene der kommer forbi for at drikke vand.
Campen er en del af The Nature Conservancy, der blandt andet går ind for bevarelsen af bla. elefanter og vilde hunde, samt støtter op om det lokale samfund.
Loisaba Tented Camp
Kenya
Ol Seki Mara Hemingways
Ol Seki Mara Hemingways ligger i Big 5 området Koiyaki – et privat vildtområde som grænser op til Masai Mara – men er mere isoleret beliggende og har færre turister end Masai Mara. Campens blot 8 luksustelte er beliggende på separate, hævede træplatforme med storslået 270 graders panoramaudsigt over den åbne savanne inde fra teltet.
Ol Seki Mara Hemingways
Kenya
Elephant Pepper Camp
Campen er en luksuscamp i sin reneste form midt på busk-savannen og med dyrene helt tæt på, bare rolig der er masaivagter til at passer på jer. Maden er fremragende og guiderne er blandt de bedste i Kenya ligesom køretøjerne er.
Campen har Gold Eco-Rating - den bedste bæredygtighed i landet.
Der er safarikørsel i det omfang man ønsker.
Elephant Pepper Camp
Kenya
Sand River Masai Mara
Masai Mara er et af de mest kendte safariområder i Afrika og midt i denne storslåede natur ligger Sand River Camp, der både byder på fantastiske safariture og autentiske og komfortable faciliteter.
Under ”den store migration”, hvor tusindvis af gnuer, zebraer og antiloper krydser ind fra Serengeti i Tanzania til Masai Mara, er Sand River Camp en af de første camps, der oplever dette storslåede fænomen. Dyrene krydser nemlig over Sand River, som campen har navn efter - og udsigt over.
Safari, besøg hos lokalbefolkningen og oplevelser i bushen
På Sand River Camp er der daglige safariture morgen og eftermiddag. Ofte serveres morgenmad eller middag i bushen, ligesom du kan glæde dig til kølige sundowners på nogle af de smukkeste í den vilde natur.
Du kan også møde de lokale masaier på udflugt til en nærtliggende landsby. Har du lyst til at opleve savannen, dyrene og naturen fra oven, så book en flyvetur med luftballon og mærk suset i maven, når du flyver næsten lydløst hen over savannen.
Mellem udflugter og safarikørsel nydes de varme timer midt på dagen i campen med fx et dyp i poolen – eller i loungen med en kop kaffe eller lidt koldt at drikke med udsigt til savannen.
Derfor er Sand River Camp noget særligt
Sand River Camp er charmerende og hyggelig ikke mindst på grund af de mørke træ- og lædermøbler og den autentiske indretning. Derudover er udsigten over savannen og de vilde dyr fantastisk.
Sand River Masai Mara
Kenya
Palacina Nairobi
Med sin beliggenhed i en tropisk have i et roligt område af Nairobi, er Palacina et godt valg, hvis du både vil slappe af og samtidig bo centralt i Nairobi. Palacina er familiedrevet og med blot 14 suiter er stemning intim og servicen altid personlig og nærværende.
Hotellets suiter/penthouses er meget rummelige og indrettet med de bedste materialer og lokalt kunsthåndværk. Om aftenen kan du nyde middagen i restaurant Moonflower, som hører blandt Kenyas bedste, og samtidig lytte til live jazz hver aften.
Palacina Nairobi
Kenya
WaterLovers Resort
WaterLovers er et hyggeligt og stemningsfyldt boutique hotel, beliggende ved Diani Beach ud til det Det Indiske Ocean. Området er kendt for sine smukke hvide sandstrande, omkranset af palmer og det varme turkisblå vand - det er bogstaveligt talt et tropiske paradis. Her kan du gå på opdagelse i den frodige grønne regnskov, fuld af farverige fugle og måske være heldig med at opleve den sjældne sorte og hvide Colobus-abe, som er unik for dette område i Østafrika.
Det varme krystalklare hav byder på gode dykke- og snorklemuligheder samt en masse sjove vandsportsaktiviteter.
Om det er ren badeferie eller et afslappende retreat efter en spændende safari, er du kommet til det rette sted.
WaterLovers Resort
Kenya
Alfajiri Villas
Alfajiri ligger på en lille høj af koraller, og det er ikke tilfældigt, at hotellets villaer betegnes som de flotteste langs den østafrikanske kyst. Villaerne er en harmonisk sammensmeltning af arkitektoniske stilarter og har en enestående udsigt over havet og den berømte Diani Beach.
Alfajiri ejes af et italiensk ægtepar som har hentet inspiration til arkitektur og indretning fra Caribien, Danmark, Afrika og Østen.
Alfajiri Villas
Kenya
Sasaab Samburu
Den luksuriøse Sasaab Lodge ligger i Samburu-området med udsigt over Ewaso Nyiro-floden og et
landskab, der er rigt i såvel naturlig som kulturel skønhed og mangfoldighed. Lodgen er bygget af det lokale Samburu-folk, som også fungerer som safariguides i det område, de er født og opvokset i . Deres viden om naturen og vildtet er nærmest uudtømmelig.
Sasaab Samburu
Kenya
Cottar's 1920's Safari camp
I den private Olderkesi Conservancy, der grænser op til en af verdens mest berømte naturområder; Masai Mara og Serengeti-økosystemet, ligger Cottar’s 1920’s Safari Camp, hvor forgangne tiders romantiske safarieventyr under cremefarvet kanvas, og nutidens moderne faciliteter mødes i perfekt harmoni. Her får du den ”ægte” campfølelse, samtidig med at du har safarioplevelserne lige udenfor døren.
Det første safarifirma i verden
I 1919 åbnede Charles Cottar et af de første registrerede safarifirmaer i verden; ”Cottar’s Safari Service.” Her tilbød han, sammen med sine tre sønner, professionelle storvildtjagter og filmsafari. Efterhånden udviklede familieforetagendet sig og i starten af 1960’erne åbnede familien den første camp for fotosafarigæster. Én camp blev til flere og midt i 1990’erne åbnede Cottar’s 1920’s Safari Camp.
Uforglemmelige safarioplevelser i verdensberømt naturområde
Massevis af safariture er et ”must”, når du bor på Cottar’s 1920’s Safari Camp, for Masai Mara/Serengeti økosystemet er et af de mest bemærkelsesværdige og dyrerige safariområder i Afrika hele året rundt. Her har du gode chancer for at se ”The Big 5” og drømmer du om at opleve den store migration – eller gnuvandringen, som det også kaldes – som når dette område i juli-oktober, så ligger campen helt ideelt.
Guiderne i campen er blandt nogle af landets bedste – faktisk er ejeren Calvin Cottar flere gange udnævnt til Kenyas bedste safari-guide. Hver gang du tager på safari, støtter du den lokale skole, Olpalagilagi, og dens 400 elever, ved at bidrage til lærernes løn, børnenes mad, mv. Du kan besøge skolen og opleve undervisningen, høre skolekoret synge og snakke med børnene.
Se fuld beskrivelse
Se mindre beskrivelse
Stress af med et ægte ”bush-bad”
Der er meget at fylde dagene med på Cottar’s. Du kan flyve i luftballon over Masai Mara, tage til kaffesmagning, se på stjerner med campens astronom, svømme eller fiske ved et vandfald og få undervisning i at tage gode billeder - og så kan du forkæle dig selv med noget helt særligt; et ”bush bad.” Tag tilbage i tiden til dengang, hvor et transportabelt kanvas-badekar, var måden at komme i bad på. Når du ønsker det, bliver badekarret stillet frem på terrassen – til dig selv, til tosomhed eller til hele familien – og fyldt med dejligt varmt vand. Læn dig tilbage og nyd udsigten over savannen, Afrikas lyde og måske en flaske bobler.
Derfor er Cottar’s 1920’s Safari Camp noget særligt
Cottar familien har beskæftiget sig med safari i mere end 100 år og det mærker man. Deres kærlighed til Afrika, til naturen og til lokalsamfundet og deres sans for at finde de oplevelser, detaljer og muligheder, som gør safarioplevelsen til noget helt særligt, er bemærkelsesværdig. Hvis du er til den autentiske camp- og safarioplevelse, er Cottar’s det rigtige valg.
Cottar's 1920's Safari camp
Kenya
+
Ol Donyo Lodge
På den afrikanske savanne, i hjertet af Chyulu Hills, ligger ol Donyo Lodge. Her venter der dig uforglemmelige safarioplevelser i bil, til fods, på mountainbike eller på hesteryg – hvis du altså kan løsrive dig fra den betagende udsigt, der er fra din private terrasse, til den endeløse savanne, vilde dyr der drikker ved vandhullet og til Mount Kilimanjaro i det fjerne.
Ol Donyo Lodge
Kenya
Ol Lentille
Eksklusivt boutique hotel beliggende i den nordlige del af Kenyas smukke Laikipia-region, med den mest betagende udsigt over bjerge og dale. Du kan blandt andet se helt til Mt Kenya og Samburuernes hellige bjerg Ol Olekwe.
Ol Lentille tilbyder totalt privatliv, langt væk fra alting, beliggende på det højeste punkt i Laikipia regionen. Her er et sandt eventyrparadis, hvor du kan prøve kræfter med alverdens aktiviteter eller du kan blot nyde et afslappende ophold med ubegrænset brug af spabehandlinger inden du enten starter eller afslutter dine safarieventyr i Kenya!
(Ol Lentille ligger i et privat reservat på over 400 km2 med betagende landskaber så langt øjet rækker.)
Ol Lentille har en meget interessant historie bag sig, og er et fantastisk eksempel på bæredygtig turisme. Stedet er et tydeligt bevis på hvordan man i samarbejde med turismen kan påvirke og forbedre lokalsamfundet. John og Gill, de britiske investorer bag dette projekt har indsamlet og doneret store summer til opførsel af skoler, hospitaler og vandrensningsprojekter. De har også med stor succes bragt dyrelivet tilbage til dette unikke område gennem deres bevaringsprojekter, blandt andet for den truede vilde hund, Grevy’s zebraen og elefanter.
Ol Lentille
Kenya
+
Ololo Safari Lodge & Farm
I Nairobi Nationalpark, ved Mbagathi floden, finder du en ret unik Safari Lodge. Først efter at have krydset floden via den smukke hængebro ankommer man til et ombygget husmandssted med så meget autentisk og afslappet charme, at man på forunderlig vis føler sig hjemme i denne del af Kenya.
Med en ret unik placering lige udenfor den allersydligste del af Nairobi Nationalpark ligger Ololo Safari Lodge & Farm helt unikt med en bjergtagende udsigt til parken og de vilde dyr, der lever her.
En autentisk, unik og bæredygtig safarilodge
Ololo Safari Logde & Farm er familieejet, og man kan i høj grad mærke den særlige omsorg, som familien Chapman drager om stedet, deres gæster, medarbejderne og den natur, der kommer helt tæt på her.
Bæredygtighed er kodeordet for Ololo Lodge. Det indebærer, at store dele af den mad de serverer, er fra egen farm. Grøntsager, kød, og mælk bliver produceret på gården til glæde for gæsterne, og om morgenen kan børnene komme med ud og hente deres egen æg til morgenmaden.
Ololo Lodge er arbejdsplads for mange lokale. F.eks. er mange af de smukke møbler, der pryder værelserne i lodgen produceret i Ololo Lodges værksted af deres dygtige håndværkere
Derfor kan vi lide Ololo Safari Lodge & Farm
Med en unik placering nær Nairobi Nationalpark kunne denne lodge næsten ikke være bedre placeret. Lodgen er utroligt afslappet, hyggelig og stemningsfuldt. At de har et stort fokus på bæredygtighed, og at de producerer deres egne fødevarer, er en fin og smagfuld detalje.
Ololo Safari Lodge & Farm
Kenya
Vejr & klimaKenya
Vejret i Kenya er tropisk ved kysten, tempereret i højlandet og subtropisk i resten af Kenya. Kenya er for tæt på ækvator for at man vil opleve en rigtig vinter og sommer. Årstiderne adskilles i stedet af regn- og tørperiode.
Lufttemperatur
Januar
25°
Februar
26°
Marts
25°
April
24°
Maj
23°
Juni
22°
Juli
21°
August
21°
September
24°
Oktober
25°
November
25°
December
25°
Artikler om Kenya
Hvor rejser man hen, når kun det bedste er godt nok for VIK’s?
Very Important Kids
Safari med privat guide
Gør safarioplevelsen endnu større
Sov under åben himmel
Hoteller med 100.000.000.000 stjerner
De 9 bedste safarioplevelser
I Afrika
Valg af safariland
Afrika
Sådan forløber en dag på safari
Lær døgnrytmen
Safari fototips
For både nybegyndere & erfarne
Den store migration / gnuvandring
Verdens største dyrevandring
Forældreløse elefanter i Nairobi
Elefantbørnehjem
Bush-snacks
Guide til lækkerier i bushen
Pakkeliste til safari
Afrika safari
Parker, reservater og områder
Safari i Afrika
Bedste rejsetidspunkt for safari i Afrika
Hvornår er det bedst at rejse
Big 5 / The Big Five
De fem store i Afrika
Blixen Tours
Safaristandarder
På alle måder den eksklusive og luksuriøse rejse, og blandt det absolut bedste landet kan byde på.
Ønsker du det bedste af det bedste - både oplevelsesmæsssigt og kvalitetmæssigt - så skal du vælge Blixen Tours Platinum rejser.
Her går vi hele vejen for at tilbyde dig absolut topklasse af lodges og service, og alt bliver arrangeret og skræddersyet til lige netop dine behov og ønsker.
Du vil få oplevelser og luksus som ikke mange har oplevet.
Førsteklasses rejse og blandt det bedste i området med høj standard og service.
Ønsker du ikke at gå på kompromis med din luksus og den personlige service, så skal du vælge Blixen Tours Gold rejserne.
Her er det højeste standard på såvel værelser som service, og du vil blive modtaget som en helt særlig gæst.
Den personlige omsorg vil være i højsædet, og du vil opleve at personalet yder en helt særlig indsats for din komfort.
God standard der ligger over middel på alle kriterier - semi-luksus standard.
Vores Blixen Tours Silver rejser er for dem som ønsker at forkæle sig selv med ”det lille ekstra”
Her er der kræset for detaljerne og standarden ligger derfor over middel, af hvad man forventer på den pågældende destination.
Vores Silver rejser holder den standard som kendetegner Blixen Tours generelt - høj service, rene og lækre værelser, god beliggenhed og veluddannet personale.
Udmærket rejse med fin turistklasse standard, nøje udvalgt af Blixen Tours.
Når du rejser med Blixen Tours, vil du altid komme til en destination, som er nøje udvalgt af vores erfarne rejsekonsulenter.
Vi sørger for at kende vores partnere, og vi sender ikke rejsende til en lodge eller et hotel, hvor vi ikke kender standarden ned til mindste detalje.
En Blixen Tours Bronze rejse kan f.eks. være en safari i Botswana i mobil teltcamp - altså en rejse i den pæne ende af turistklassen.
Medlem at DRF - Danmarks Rejsebureau Forening
Medlem af Rejsegarantifonden
AAA-rating 2020 – højeste kreditværdighed
5 ud af 5 stjerner på Trustpilot & Facebook
Kåret som Gazelle i 2015, 2016 & 2017
- Indhent tilbud
- Ring til os
- Bliv ringet op
- Besøg os
Din besked er modtaget
Modtag et uforpligtende tilbud
Ring eller skriv til os, vi er klar at hjælpe
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Din besked er modtaget
Bliv ringet op
Du er altid velkommen hos os
Adresse
Blixen Tours
Helge Nielsens Allé 7, 1C
8723 Løsning
Telefon
7674 0070
Email
post@blixentours.dk
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket
Fredag kl. 9-16
Helligdage - lukket