Hotelbeskrivelse

Soneva Secret

+
Den fuldendte Robinson Crusoe barfodsluksus på Maldiverne
I Makunudhoo Atollen på Maldiverne, langt væk fra andre øer og endnu længere væk fra hverdagen, ligger det nyeste medlem af Soneva-familien, Soneva Secret. To passionerede sjæle, Sonu og Eva, står bag det kendte og elskede hotelbrand, Soneva, hvis navn er en sammensmeltning af parrets navne. Deres passion er at skabe ”sand luksus” for gæsterne, hvoraf mange har en travl og hektisk hverdag – og det lykkes i den grad på Soneva Secret, der fra dag ét har fundet sin plads helt i toppen blandt de mest luksuriøse hoteller på Maldiverne. Her kan du glæde dig til ultimativ privatliv i gennemført barfodsluksus, omgivet af naturens skønhed – og Maldivernes første flydende villa.
 
Bæredygtig – fordi de vil
Et bemærkelsesværdigt træk ved Soneva er deres engagement i bæredygtighed. Hvert hotel er designet til at minimere miljøpåvirkningen med alt fra genbrug af materialer til vedvarende energikilder og affaldshåndteringssystemer. Deres restauranter serverer friske, lokale råvarer, herunder frugt, grøntsager og fisk, der fanges eller dyrkes og høstes på stedet eller i det nærliggende samfund.
De lokale samfund og miljøet har også glæde af Sonevas bæredygtige initiativer gennem programmer, hvor Soneva støtter en række projekter inden for miljøbevarelse, uddannelse og sundhed i lokalsamfundene omkring deres hoteller – og de gør det ikke fordi, de skal, men fordi de vil.
 
Kokke fra 14 forskellige lande fremtryller personlige smagsoplevelser
Hver villa på Soneva Secret har en privat kok til rådighed og uanset om du er til japansk eller italiensk, så kan du glæde dig til enestående og autentiske smagsoplevelser. Soneva Secrets kokke er nemlig specialiseret i 14 af de bedste af verdens køkkener og retterne bliver tilberedt kun for dig, privat i din villa.
Du kan også besøge en af hotellets restauranter eller få din mad serveret på de mest spektakulære steder på stranden, på en øde sandbanke eller under stjernerne – og så du kan tage svævebanen til ”Out of this world”, som er en høj platform, der gemmer på både restaurant, vinkælder og observatorium, hvor du kan nyde udsigten til havet omkring dig og stjernerne over dig.
 
 
Oplev havets ”Big 5”
De fleste kender ”The Big 5”, som mange drømmer om at opleve på safari i Afrika, men på Soneva Secret kan du opleve en anden og mindst lige så spektakulær ”Big 5”. Atollen ligger så langt væk fra civilisationens larm og liv, at du her kan være heldig at opleve havets Big 5; rokker, delfiner, hvaler, hajer og skildpadder. Måske ser du dem på din snorkle- eller dykkertur, måske på sejlturen i din private yacht eller måske fra poolen på din terrasse. Uanset hvor og hvornår er det en magisk oplevelse.
I det hele taget venter der dig uforglemmelige oplevelser på Soneva Secret - uanset om du foretrækker afslapning på stranden, snorkle- og dykkeroplevelser i smukke koralrev, picnic på en sandbanke eller privat middag på en øde ø, at nyde solnedgangen fra din private yacht eller opleve delfiner springe langs rælingen. Du kan også nyde en wellnessbehandling i den spektakulære spa, dyrke yoga, dybhavsfiske eller tage på kulturelle udflugter.
 
Derfor er Soneva Secret noget særligt
Soneva Secrets søsterhoteller, Soneva Jani og Soneva Fushi, er nogle af vores absolutte favoritter på Maldiverne. Vi elsker alt ved dem begge: den afslappede atmosfære kombineret med den ypperste luksus, maden, deres varme filosofier, de private villaer, personalet, omgivelserne – alt er bare barfodsluksus, når det er allerbedst. Derfor burde det ikke kunne lade sig gøre, men Soneva Secret formår alligevel at sætte barren endnu højere. Her er alt lige det mere, bedre, vildere, flottere, mere eksklusivt, mere lækkert – og her kan alt lade sig gøre.
Se fuld beskrivelseSe mindre beskrivelse
Børnevenlig
Velegnet til par
Den ypperste luksus på Maldiverne
Enestående private villaer
Maldivernes første flydende villa
Ultimativ privatliv
Oplev havets ”Big 5”
Personligt tilpasset ophold
Personligt team på 3, inklusiv kok
Smukke omgivelser
Mange aktiviteter
FACILITETER Soneva Secret
Ultraluksuriøse suiter med privat team, der sikrer et personligt tilpasset ophold
Soneva Secret byder på bare 14 overvandssuiter og strandvillaer og - ikke mindst – Maldivernes første flydende villa, Castaway Villa, der spreder sig over to etager og tilbyder det ultimative indenfor watervillaer. Her får du fuldkommen privatliv, da du kun kan komme til villaen med båd.
 
Hver eneste villa på Soneva Secret er en oplevelse. De er designet med øje for det de største og mindste detaljer med privat pool, et tag over sengen, der kan trækkes til side, så du kan falde i søvn under stjernerne, børneværelse og sågar et spabehandlingsrum og fitnessrum. Hver villa har et dedikeret team på tre, der sørger for, at dit ophold er personligt tilpasset til dig. Det er en Barefoot Guardian, Barefoot Assistant og en dygtig kok.
 
Væggene i villaerne kan skydes til side, så du kan åbne villaen helt op, så det næsten føles som at bo på en enorm terrasse. Modsat kan du også lukke det hele til og nyde fuldkommen privatliv. Som før nævnt, er der tænkt på selv de mindste detaljer og med kun 14 villaer føles det næsten som om, du har det hele for dig selv.
Børneklub
Fitness center
Internet
Laundry service
Lounge/bar
Privat swimmingpool
Restaurant(er)
Roomservice
Spa/wellness
Swimmingpool
TV
INDIKATIONSPRISER Soneva Secret
Pris per person (ved to voksne i delt dobbeltværelse)
7 NÆTTER I BEACH HIDEAWAY
Periode
Voksen
21.06.24 - 28.07.24
136.495
29.07.24 - 08.10.24
135.495
09.10.24 - 11.10.24
136.495
12.10.24 - 22.10.24
298.395
23.10.24 - 26.10.24
297.495
27.10.24 - 18.12.24
205.395
19.12.24 - 20.12.24
207.795
Skræddersyet rejse
Denne rejse kan tilpasses til det antal nætter som ønskes - eller kombineres med ophold på andre hoteller og destinationer. Ring til en af vore rejsespecialister for mere information på telefon 7674 0070 eller skriv til os via vores kontaktformular.
 
Højtider — perioder over jul, nytår & påske
Disse er de mest efterspurgte rejseperioder i løbet af året, hvorfor flypriser og værelsespriser er væsentligt højere i denne periode. Der kan desuden være obligatorisk tillæg for julemiddag/nytårsmiddag. Kontakt os for tilbud.
Prisen inkluderer
  • Flybillet Kastrup - Maldiverne t/r på økonomiklasse og billigste billettype med skift undervejs
  • Adgang til lounge i Malé ved ankomst før afrejse med vandflyver
  • Transport Malé lufthavn - Soneva Secret med vandflyver t/r
  • 7 nætter i viste værelseskategori
    • Inkl. morgenmad, frokost & aftensmad
  • Lufthavnsskatter, brændstoftillæg og afgifter
  • Bidrag til Rejsegarantifonden
Prisen inkluderer ikke
  • Afbestillingsforsikring - fra 7% af rejsens pris og tegnes ved bestilling af rejsen
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • Vaccinationer
Forbehold
De nævnte priser er baseret på billigste flybillet og olietillæg til destinationen. Er billigste flybillet udsolgt og/eller stiger olietillægget vil der være et pristillæg til ovenstående. På visse tider af året, kan der desuden være kampagnepriser på flybilletter, hvor flybilletten kan være billigere og prisen dermed reduceres. Der tages forbehold for valutakursændringer samt udsolgte hoteller og fly.
 
Blixen Tours tilstræber altid at afvikle rejsen i henhold til programmet, men det kan pga. vejrmæssige forhold og praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre rejsen anderledes end anført.