Store billeder

Oplev magien - derfor skal du rejse til Maldiverne

At vågne op til bølgernes blide skvulpen mod den elfenbenshvide sandstrand og træde ud på din private terrasse med udsigt til den gyldne morgensol, der står op over det krystalklare vand, er bare begyndelsen på, hvad Maldiverne kan tilbyde.
Store billeder
Maldiverne har i årevis vækket rejselysten hos eventyrere og livsnydere fra hele verden. Øgruppen, der består af 26 atoller og over 1200 småøer, er kendt for sin overvældende skønhed, hvor hver eneste ø er omkranset af krystalklare laguner og hvide sandstrande - men det er ikke kun naturens skønhed, der gør Maldiverne til en drømmedestination.
 
Forestil dig at svømme blandt farverige koralrev, vågne op i din private villa over havet, blive forkælet så alle sanser synger og slutte dagen af med gourmetmiddage under en stjerneklar himmel. Maldiverne er en unik destination, hvor eksklusivitet og naturlig skønhed går hånd i hånd, og hvor der venter både nyforelskede par og børnefamilier en uforglemmelig ferie.
 
Tropisk klima og solrige dage året rundt
Maldiverne nyder godt af et tropisk klima, med varme dage og lune nætter. Med gennemsnitligt 7-8 solskinstimer om dagen og en temperatur på 27 og 31 grader året rundt, er Maldiverne en ideel helårsdestination. I vores vintersæson sørger den tørre nordøstlige monsun for solrige dage og en klar blå himmel over Maldivernes strande – perfekt, hvis du gerne vil flygte fra Danmark kulde og mørke i vinterferien eller hen over jul og nytår.
 
I sommerferien og efterårsferien sørger den sydvestlige monsun for korte, forfriskende regnbyger, der hurtigt erstattes af solskin, så også i denne periode kan du se frem til omkring 7 solskinstimer om dagen. Samtidig er Maldiverne beliggende uden for cyklonbæltet, så vejret påvirkes sjældent af cykloner. Du kan altså nyde Maldivernes sol uanset, hvornår på året du rejser hertil.
 
Familieeventyr i fantastiske omgivelser - mere end blot en romantisk getaway
Selvom Maldiverne ofte markedsføres som en romantisk destination for bryllupsrejser og par, er det også et fantastisk sted for børnefamilier. Øerne tilbyder et trygt og indbydende miljø, hvor børn kan udforske og lege i de smukke omgivelser. Mange hoteller tilbyder børneklubber, familievenlige villaer og aktiviteter, der er designet specielt til de yngste gæster. Børn kan lære om marinelivet gennem sjove og lærerige programmer, bygge sandslotte på stranden eller tage på skattejagt rundt på øen. Der er også mange muligheder for familieudflugter, såsom delfinsafarier, glasbundsbådture og besøg til lokale landsbyer, hvor I kan opleve den maldiviske kultur og gæstfrihed på tæt hold.
 
Det 5-stjernede barfodsparadis Six Senses Kanuhura er et godt eksempel på, hvor fantastisk en destination Maldiverne er for hele familien. Hotellets børneklub, Grow With Six Senses, tilbyder alt fra skattejagt, familie-dykkerundervisning og madlavningskursus for hele familien, til mor/datter-spahygge i Six Senses Spa og biografaften under stjernerne - selvfølgelig med popcorn.
 
Fra vandsport til spaforkælelse – aktiviteter for enhver smag
Uanset om du drømmer om eventyr eller afslapning, tilbyder Maldiverne et væld af aktivitetsmuligheder. For vandsportsentusiaster er mulighederne uendelige: snorkling, dykning, SUP og jetski er blot nogle få af de mange aktiviteter, du kan kaste dig over.
 
For dem, der foretrækker at blive på det tørre, byder mange af vores hoteller på luksuriøse spa-behandlinger, fitness og yogatimer, tennis- og padelbaner, kulturelle udflugter og private strandpicnics på en øde ø. Maldiverne er også kendt for de fantastiske solnedgange, som for eksempel kan nydes fra en traditionel dhoni-båd, mens du sejler gennem lagunerne.
 
Udforsk en magisk undervandsverden
Maldiverne byder på nogle af verdens mest spektakulære snorkle- og dykkeroplevelser. Øernes krystalklare vand giver en enestående sigtbarhed, så du tydeligt kan se de farverige koralrev og det rige marineliv. Du kan opleve alt fra svajende koralhaver til store stimer af tropiske fisk, elegante havskildpadder og majestætiske djævlerokker – og du kan endda være heldig at svømme med gigantiske hvalhajer.
 
Rigtig mange af vores hoteller har et husrev, for eksempel Baglioni Resort Maldives, hvor du kan snorkle direkte fra stranden og opleve den fascinerende undervandsverden. Du kan også tage på natdykning, hvor lygter med UV-lys afslører korallernes neonfarver, hvilket skaber en intens og magisk oplevelse. Svøm i mørket, mens korallerne lyser op omkring dig som et undervandsfyrværkeri - det er en oplevelse, man aldrig glemmer.
 
En unik atmosfære og gennemført luksus på Maldivernes hoteller
Maldiverne er kendt for sine luksuriøse hoteller, hvor hver eneste detalje er nøje planlagt for at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse. Her kan du bo i en privat villa på vandet, med direkte adgang til det turkisblå hav. Ofte får du personlig butlerservice, der sikrer, at alle dine ønsker bliver opfyldt, og maden er en oplevelse i sig selv – ikke mindst når den bliver serveret under havets overflade, som på OZEN Life Maadhoo, hvor du er omgivet af udsigten til den betagende undervandsverden.
 
Soneva Jani kan du opleve nogle af Maldivernes mest eksklusive Water Villas, hvor bæredygtighed og barfodsluksus går hånd i hånd. JOALI Maldives kombinerer luksuriøse villaer med imponerende moderne kunstværker, spredt rundt på øen, mens steder som One&Only Reethi Rah og Amilla tilbyder et væld af aktiviteter både til lands og til vands, hvilket gør det ideelt for dem, der ønsker både afslapning og oplevelser.
 
Uanset om du drømmer om romantik, eventyr, familiehygge eller ren afslapning, er Maldiverne med sin uovertrufne skønhed, sit varme klima og sine utallige aktivitetsmuligheder virkelig et sted, hvor drømme bliver til virkelighed.
 
Oplev selv, hvorfor Maldiverne er et af de mest eftertragtede rejsemål i verden – din rejse starter her.